”Kaste kode” et keglespil fra middelalderen.


I forbindelse med et detektorarkæologisk projekt ved Søborg i Nordsjælland fandt jeg i efteråret 2007, blandt andre fund fra middelalderen, flere kileformede klumper af bly. De havde alle den samme noprede ru overflade og form.

Jeg tillagde ikke fundene nogen værdi før jeg en dag fandt en lille kantet knogle med metaldetektoren. Knoglen var fyldt ud med bly, og det var derfor jeg kunne finde den med detektoren. Det var en knogle fra et dyr, men hvorfor man i middelalderen havde hældt flydende bly i kunne jeg ikke regne ud.

Knoglen var flækket på langs, og indeni sad et stykke bly, magen til de andre jeg havde fundet. Den ru noprede overflade var altså et aftryk af knoglens inderside.

Jeg kontaktede arkæologerne på Gilleleje Museum for at høre om de vidste, hvad sådanne knogler havde været brugt til? Bedste bud var, at det nok var et netsynk, altså vægte brugt til at tynge fiskenet ned med. En forespørgsel på et internetforum for detektorførere, gav heller ingen svar, ud over at lignende knogler var fundet 2 andre steder, en i Skåne og en i Århus.

 

I løbet af efteråret fandt jeg flere mere eller mindre intakte blyfyldte knogler.

Ved en dansk tekstsøgning på Google, fandt jeg frem til, at flere lignende knogler var fundet rundt omkring i landet under arkæologiske udgravninger, men at man ikke vidste, hvad de havde været brugt til. Nogle arkæologer gættede på, at knoglerne kunne have været brugt til at lege med, men de fleste bud hældte til, at det drejede sig om netsynk, og flere af disse knoglefund fra tidligere arkæologiske udgravninger er også registreret som værende netsynk.

Ved en billedsøgning på Google, fandt jeg en del billeder med lignende knogler fundet i Holland, hvor de blev kaldt for "werpkoot" altså kastekoder. Nu havde jeg et navn på knoglen omend det var på hollandsk, gjorde det min videre research noget lettere og rigtigt spændende. Det var nu blevet til en hel opgave i sig selv at løse gåden om de blyfyldte knogler, sideløbende med den egentlige detektorundersøgelse.

På hollandsk hedder spillet "Kootspel" altså "kodespil" opkaldt efter kodebenet eller rettere mellemfodsknoglen på f.eks. en ko. Ved et opslag på ordet ”kode” i Ordbog over det danske sprog (herefter ODS)., kan man læse følgende: En sprogforsker ved navn I. Levin samlede i 1800-tallet oplysninger om det sjællandske bondesprog. Levin skriver følgende om spillet: ”Endnu den Dag i Dag bruger Børn her i København til visse Lege smaae Stykker Been, som de kalder Koder. ”Det må næsten være samme spil han her skriver om. En anden Matthias Moth (ca. 1647-1719) citeres således: ”Blant andre Lege, de om Kode ogsaa melder”.

på baggrund af disse citater tror jeg, at kodespil har været alment kendt i herhjemme og at danske børn har spillet det fra middelalderen og frem til 1700-1800tallet.

At ”Kaste kode” er altså et keglespil, hvor kasteknoglen er lavet af blyfyldte mellemfodsknogler fra klovdyr, fortrinsvis køer. Det er samme slags knogler, der bruges til kegler, bare uden bly i. Keglerne er til ofte filet lidt flade i bunden, så de bedre kan stå oprejst, og flere af de fundne kegler er dekorerede, for at pointgive dem.

Alle de andre kasteknogler jeg har fundet har også været fra køer.

Pointangivelsen er oftest bare ridser på tværs af knoglen eller prikker, men der bliver også fundet en del knogler med mere kunstnerisk udførte geometriske mønstre. 

Selve mellemknoglen er en ret kompakt, næsten firkantet og lidt kegleformet knogle, med en hvælvet flade i den brede ende. Knoglen kan stå oprejst på den brede ende som en kegle.

Spillereglerne har jeg fundet i både skriftlige kilder, oliemalerier og raderinger fra 1500-1700 tallet. Spillet går ud på, at vælte flest mulige kegler med den blyfyldte kasteknogle. Spillerne stiller 5 knogler op på række med en indbyrdes afstand på ca. 5-<metricconverterw:stonproductid10 cm>10 cm, dette nær en lodret flade som kan være en mur, et trappetrin eller lignende. Hver spiller skal så, fra nogle meters afstand kaste med sin egen kasteknogle, og med den vælte flest mulige kegler omkuld. Muren eller trappen bagved må gerne benyttes som bande. At ”kaste kode” er et keglespil, og måske forgængeren til kegler og senere Bowling. I Holland har der været regionale variationer af spillereglerne. Disse variationer i reglerne har det dog ikke lykkedes mig at kunne finde beskrevet i noget af det materiale jeg gennemgået (kilde 4).

Børnene fik knoglerne fra slagteren, hvor den slags knogler var almindeligt slagteaffald i middelalderen. Spillet blev mest spillet i slagtetiden, altså om efteråret, hvor tilgangen til knogler var let. Kasteknoglen blev oftest fyldt med bly, sjældnere med ler. I begge tilfælde for at gøre den tungere, så den kunne kastes med større kraft og bedre præcision. Man hældte det flydende bly ind via et hul, der blev boret igennem ledfladen i den brede ende af knoglen. Keglerne blev som nævnt i nogle tilfælde mærket med streger, tegninger, prikker eller huller, der blev ridset/boret ind i overfladen, for at pointgive dem. Ikke alle er fyldt helt op med bly, og jeg har fundet blystykker af meget varierende størrelse. (Billede 4, kilde 9). Dette er nok ikke en bevidst handling men mere et udtryk for, at børnene ikke har kunnet skaffe bly nok til at fylde alle knoglerne. Der er fundet kasteknogler i Holland, der er fyldt med ler i stedet for bly.

Spillet har ikke været spillet herhjemme siden starten af 1800-tallet herhjemme, hvorimod det stadig kendes i Holland og har været spillet der, i hvert fald frem til starten af 1900-tallet, og måske stadig spilles?

I Holland lader spillet til at have været meget udbredt, og både arkæologer og metaldetektorførere i Holland finder også mange af disse spilleknogler. Spillet var på et tidspunkt så populært i Holland, at der i nogle byer blev udstedt forbud mod at spille det på visse offentlige pladser. I 1528 blev der lavet at sådant forbud mod at spille kodespil på trapperne op til Scherpenisse Rådhus (kilde 2).  Kaste kode spilles op ad husmure eller neden for trapper. Spillet generede byens fine borgere, der skulle gå på trapperne. Et lignende forbud blev vedtaget i Amsterdam, hvor der blev spillet op ad klostermuren til gene for munkene, der blev forstyrret i andagten (kilde 6 s.37). Knogler er i alle tider blevet brugt til at spille med. Et meget kendt spil, Talus kom formentligt til Grækenland i antikken, fra Asien. Det spilles med knogler fra ankelleddet, og spilles stadigvæk, om end i moderne versioner, lavet af plastik. 

Ifølge flere hollandsk tekster fra var Talus primært et spil for: kvinder eller piger og ældre mænd. Kaste kode var derimod et spil for drengene. Hvorfor, der angiveligt var denne opdeling i kønnene har jeg ikke kunnet finde ud af, men gætter på, at et spil hvori præcisionskast indgår, tiltaler drenge mere end piger. En hollandsk forfatter der skriver om spillet i 1806 skriver at det nok er for at drengene er pigerne overlegne til at kaste (kilde 5).

Holland er det eneste land, hvorfra jeg har kunnet finde oprindelige beskrivelser og billeder af kodespil. Jeg tror derfor, at kodespil har været mest udbredt der, og måske endda kan have sin oprindelse i Holland. Dette har jeg dog ikke fået bekræftet nogen steder, tværtimod.

I nogle af de nyere hollandske tekster jeg har læst står der, at spillet stammer fra Grækenland, men jeg er desværre ikke stødt på henvisninger til kilder, der bekræfter disse udsagn. Samtidigt har jeg læst flere tekster, hvor der helt tydeligt er sket en forveksling mellem Talus og Kodespil. Måske er udsagnet om spillets oprindelse fra Grækenland også en sammenblanding med Talus, der så er blevet kopieret fra tekst til tekst?

Fra Holland kan kodespil så have bredt sig nordpå og østpå til Danmark, Sverige, Tyskland, England, Polen og Baltikum. Alle lande hvor der er fundet kasteknogler og kegler. Herhjemme er kasteknogler fra spillet kode, bl.a. blevet fundet i Århus, Aalborg, Øm, på Møn, på Lolland, og nu også ved Søborg i Nordsjælland.

Grunden til jeg ikke har kunnet finde nogen referencer til spillet i andre lande kan skyldes sproglige barrierer. Jeg har derfor haft sværere ved at søge oplysninger om spillet i de sydeuropæiske lande. En billedsøgning på fransk ved hjælp af ordbog gav ingen resultater.

Nationalmuseet har fået indleveret alle de løse blystykker sammen med de hele og fragmenterede knogler. De har bedømt kasteknoglerne som værende danefæ, og anerkendt at det drejer sig om spillebrikker fra kodespil. Tidligere fund herhjemme af blyfyldte eller dekorerede mellemfodsknogler, må derfor også antages at være spilleknogler og ikke som tidligere antaget netsynk. Afdelingen for middelalderarkæologi, kendte ikke til spillet.

Kildeoplysninger:

Kilde 1: Pieter Bruegel’s oliemaleri fra 1560, ”Kinderspiele”

Kilde 2: Dortrecht om lokal arkæologi http://cms.dordrecht.nl

Kilde 3: Klijne gedichten voor kinderen 1778 af Pieter 't Hoen 

Kilde 4: V.T. van Vilstern, ”Het Benen Tijdperk” s.49, udgivet af Drent’s Museum 1987

Kilde 5: Maandelyke uittreksels, of Boekzaal der geleerde waerelt, Holland 1806

Kilde 6: De volksvermaken af Jan ter Gouw, Holland 1871

Kilde 7: Zoologisk Museum har set knoglerne jeg har fundet. Knogler stammer alle fra køer.

Kilde 8: Sporen onder de kempische stad, Holland 1994

Kilde 9: Røntgenbillede af kasteknogle, fundet med detektor af T. Bondesson i Skåne 2001.

Artiklen er skrevet af Brian Wellbelove november 2008.

e-mail: wellbelove@gmail.com


 

 

 

 

Artikel om kootspil
KodespilHvad er kodespil?SpillereglerBillederKan kodespil købes?Kontakt
All Rights Reserved...